Halvmarathon på Hjerl Hede var i gang.
Vores sweeper lå lige i rumpetten på os, indimellem lidt for tæt synes jeg. Tror jeg brokkede mig lidt, og han trak sig lidt bagud. Ved depotet der lå efter ca. 14 km hørte han mig pive over mit ribben, og så tryllede han lige nogen panodiler og ipren frem, nøj hvor blev jeg glad! Han var en rigtig rar fyr, og vel i mål gik jeg hen og sagde tusind tak for pillerne, og de små hep han også leverede det sidste stykke.
Vi var nu egentlig ret tæt på mål, og for hulen hvor var jeg brugt! Mine ben var som gummi, udover lårmusklerne der føltes som sten. Ribbenet blev bedre en halv times tid efter jeg havde fået pillerne af Fejebladet, og det var en stor lettelse, men nu var det bare kroppen der var træt. Virkelig træt. Vi kom forbi et par bænke, og hoooold nu op hvor jeg bare havde den største lyst til at sige: “Bare løb hjem, jeg lægger mig lige en times tid” haha. Men selvfølgelig fortsatte jeg. Nu løb vi på den rute som jeg løb sidste år, 5 km-ruten.

Kategori(er):Industri og Erhverv